Artikelsamling
Hovedside for artikler » Fra kirkebladet ... » Jul for åbne døre og for dem ude på marken
Jul for åbne døre og for dem ude på marken

”Der blev prædiket for åbne døre og for dem ude på markerne” skrev en præst for mange år siden. Ludvig Gude hed han. Han var præst i en landsby på Lolland. På et tidspunkt bad han greven, som ejede kirken, om lov til at holde julegudstjeneste juleaften. Det fik han lov til. Dengang (o. 1850) var julegudstjeneste juleaften nemlig ikke almindelig - i hvert fald ikke på landet. Julen blev først fejret juledag, Kristi fødsels dag. Det gør man i øvrigt de fleste steder i verden. Juleaften betyder også: aftenen før jul, ligesom fastelavn betyder aftenen før fasten. Juleaften, som vi kender og elsker den med kirkegang ”Det kimer nu til julefest, det kimer for den høje gæst, som steg til lave hytter ned, o, ganger med på marken ud, hvor hyrder hører nyt fra Gud.”
Og julefest med vores kære, hvor ”grenen fra livets træ står skønt, med lys som fugle på kviste" - tog altså først sin begyndelse for godt 160 år siden. Det første år var kirken næsten fyldt til sidste plads.
Allerede efter et par år kom der så mange, at dørene måtte åbnes ud til kirkegård og omgivne marker, som præsten skrev: ”Der blev prædiket for åbne døre og for dem ude på markerne.” Med disse malende ord pointerede præsten, at julens glædelige budskab om ”os er i dag en frelser fød” ikke kun er for særligt udvalgte, dem, der klarer enhver sit, har styr på tilværelsen, har den rette tro og moral. Nej, det er for alle mennesker - ubetinget alle. Altså også for alle dem på kanten af tilværelsen både dengang og nu. Som englen forkyndte:

”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

Englen kom vel at mærke ikke først med godt budskab til dem på de bonede gulve og i magtens korridorer, men først til hyrderne ude på marken, alle dem ude i kulden og mørket. Hyrderne var datidens ringeagtede og udsatte. De levede på kanten af tilværelsen. Deres livsvilkår var hårdere end de flestes. Og som bl.a. vor tids romaer (sigøjnere) havde de et ondt rygte. ”De stjæler. De er upålidelige. Hold dig på afstand af dem.” sagde såkaldt godtfolk om dem. Som datidens godtfolk er vi også tilbøjelige til at trække streger og sætte skel mellem andre og os selv, mellem gode og onde, retfærdige og uretfærdige, troværdige og utroværdige. Og vi er som regel sikre på, at vi selv befinder os på den rigtige side af stregen. Men vi gør regning uden vært, når vi trækker steger og sætter skel. Som det hedder i et digt af Johannes Møllehave:

Vi trækker streger og sætter skel
i mellem andre folk og os selv.
Vi taler om børn, som vi kalder ægte
og andre, hvis ægthed vi vil benægte.
I evangeliet får vi at vide,
Han stillede sig på de uægtes side.
Og alle dem, der faldt udenfor stregen,
dem slog han følge med hele vejen.
Så ingen af dem, som Vorherre skabte,
skal kaldes udenfor og fortabte.
Han fjernede grænser og slettede skel,
og derfor slog de ham også ihjel.
Han satte en streg over hver en streg,
som sættes i mellem dig og mig.
Det danner et kors, naturligvis,
og det blev hans kærligheds høje pris.
Hans kærlighed sletter julenat
de streger og skel, vi selv har sat.
- Så ingen af dem, som Vorherre skabte,
skal kaldes uden for og fortabte.

Det er julens glædelige budskab til tro, håb og kærlighed - også for dem ude på marken, alle dem, som lever på kanten af tilværelsen og ikke magter den. For han, som blev født julenat, satte sig selv i de nederstes sted og ind i de yderstes nød.
Det forkynder julens glædelige budskab for åbne døre og for dem ude på marken.

Glædelig jul

Henning Hansen
Information om..
Kirkelige handlinger
Fødsel
Dåb og navngivning
Konfirmation
Vielse
Navneændring
Dødsfald & begravelse
Mht. gravsted mv.
Bestilling af kirkebil
Nyttige Links
Kontakt præsten
Læs kirkebladet

Morgenandagten

Hør seneste Morgenandagt fra P2
Kirkebilen
Vi har i så­vel Nør­re As­min­drup som Vig sogn kon­sta­te­ret en så rin­ge ef­ter­spørg­sel ef­ter kør­sel med kir­ke­bi­len, at me­nig­heds­rå­de­ne har be­slut­tet at ned­læg­ge ord­ning­en.
Bru­ge­re, som måt­te ha­ve sær­li­ge be­hov for trans­port til og fra kir­ke­li­ge hand­ling­er hen­vi­ses til de kom­mu­nalt ad­mi­ni­stre­re­de flex­tra­fik­til­bud. Kir­ker­ne til­by­der dog fort­sat at be­tale for trans­por­ten mod en egen­be­ta­ling på 20 kr.