Artikelsamling
Hovedside for artikler » Fra kirkebladet ... » Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
- her er vores kirke også med

Folkekirkens Nødhjælp hjælper mennesker i yderste nød. De mennesker, der har det allersværest i verden. De sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De undertrykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke selv har en stemme, der kan høres.
Vi ved, at når nøden er stor, er grænsen mellem håb og håbløshed hårfin. Og vi ved, at vi kan være med til at gøre den lille forskel, der gør, at håbet holdes i live, næres eller tændes igen.
Med næstekærligheden som kompas, sætter Folkekirkens Nødhjælp alt ind på at give liv til håbet. De gør det med viden og opfindsomhed, mod og handlekraft. De gør det ved at samarbejde med lokale og globale partnere – og ved at bakke hinanden op i et solidt globalt netværk.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder med rettigheder og ligestilling mellem kønnene i al sit arbejde. For at sikre basale menneskerettigheder taler de verdens fattigstes sag både nationalt og internationalt. Det er det, man kalder politisk fortalerarbejde.
Folkekirkens Nødhjælp blev skabt i 1922 af en lille gruppe danske præster i kølvandet på 1. verdenskrig. Danmark var ikke så hårdt ramt af krigen, men der var brug for hjælp i Europa, og derfor hjalp kirken krigens ofre – uanset, hvilken side af kampen, de var på. Man følte sig kaldet til at hjælpe mennesker i nød. At kunne sætte sig ind i andre menneskers nød og føle sig fordret til at hjælpe ud af kærlighed til næsten og uden hensyntagen til, hvem mennesket er – foruden et menneske – udgør stadig kernen i Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Folkekirkens Nødhjælp startede sin nødhjælp uden for landets grænser, og deres fokus på mennesker i den yderste nød fører også i dag stadig organisationen ud i verden – og er senest cementeret gennem det globale netværk, ACT Alliance.
Folkekirkens Nødhjælps historie er vidnesbyrd om en organisation, som evner at tilpasse sig verdenssamfundets behov og agendaer, uden at miste fokus på sin kerne: At støtte mennesker i yderste nød i deres kamp for et værdigt liv.

Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private, virksomheder, fonde og med penge fra blandt andet Danida, EU, FN-organisationer og internationale fonde.

EN LILLE HISTORIE FRA FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS ARBEJDSMARK
KVÆGHYRDER UDEN KVÆG: KLIMAFORANDRINGER I UGANDA
Af Jutta Weinkouff, journalist hos Folkekirkens Nødhjælp

I det nordøstlige Uganda er klimaforandringerne så voldsomme, at kvæghyrdernes livsform er truet. Mange års tørke har taget livet af deres elskede køer, og den udtørrede jord gør det umuligt for dem at så og høste den mindste grønne spire til hverken mennesker eller dyr. De forandrede og uforudsigelige forhold har presset kvæghyrderne helt ud på kanten, hvor de overlever ved at svide og sælge trækul – en overlevelsesstrategi, der ødelægge den natur, som både de og køerne er afhængige af.
Vinden jagter en tom, blå plasticpose hid og did over de tornede småbuske, der klamrer sig til den bare jord. Da posen undslipper og sætter sig fast i en af buskene, hvirvler vinden den tørre jord op i en lille tornado og flår i folks tøj, før den jager videre. Sandet stikker i næse og svælg. Så langt øjet rækker, er jorden bar og gold.
”For tyve år siden var der skov i hele dette område. Kvæghyrderne kunne så og høste efter regntiden og trække med kvæget i tørtiden. Nu kan vi dårligt nok finde ud af, hvilken årstid, det er, og efter den sidste store tørke i 2015 er høsten slået fejl tre år i træk,” fortæller Benedict Lokiru, Folkekirkens Nødhjælps projektkoordinator i Karamoja-regionen i det nordøstlige Uganda.
Selv om Uganda kun har udledt en forsvindende lille del af de drivhusgasser, der fører til klimaforandringer, er landet hårdt ramt af konsekvenserne af klimaforandringerne. Uden tilstrækkelig mad og vand bliver kvæghyrdernes elskede køer svagelige, syge og dør. Det samme gælder menneskene. I alle familier har man mistet børn og gamle til sulten.
Men det er ikke kun de rige landes CO2-udledning, der har forandret klimaet i Uganda. Der er blevet fældet alt for mange træer, og den massive afskovning har mange negative følgevirkninger; jorderosion, manglende læ, så vinden uhindret kan blæse den gode jord væk og stærkt reduceret dyreliv.
Tilsammen fører klimaændringerne til en giftig cocktail af sult og fattigdom, der tvinger de kvægløse hyrder til at fælde træer og svide trækul for at overleve.
Med et tungt suk og en kvasen af knækkende grene falder et stort træ til jorden. De unge mænd, som har fældet det, hugger grenene af og den store stamme op i mindre stykker, som de bærer hen til et bålsted. Her er 50-årige Paul Longora og et yngre ægtepar ved at afslutte en trækulssvidning og gøre klar til den næste.
For fem år siden var Paul Longora en af områdets velhavere. Han havde 200 køer, men køerne blev stjålet eller blev syge og døde af mangel på foder og vand, og i dag lever Paul og hans familie på kanten af overlevelse. ”Vi svider ikke trækul med vores gode vilje. Vi gør det, fordi vi har mistet vores dyr, og fordi vi ikke kan dyrke jorden pga. tørke. Trækulssvidning er vores sidste chance for at overleve. Jeg føler smerte i hjertet, hver gang jeg fælder et træ, for jeg ved, at træerne er med til at skabe regn. Men jeg synes, det er for farligt at grave guld, og jeg kastede blod op, da jeg forsøgte at bryde marmor. Så jeg har valgt den mulighed, jeg føler mig mest tryg ved for at forsørge min familie,” fortæller Paul Longora. For få år siden havde vi alt. Da var det ikke noget problem at have mange koner og børn. Vi havde mad nok og var mindre syge, og køerne trivedes. Men vi stjal kvæg fra andre stammer og slog somme tider mennesker ihjel. Så måske er det Guds straf, at vejret har ændret sig, så vi har mistet kvæget og ikke kan dyrke jorden, fordi regnen ikke kommer,” funderer Paul Ilokul og tørrer sveden af panden.
Regina Moru rager kullene ud af bålet med de bare hænder. Selv om jorden omkring bålet er brandvarm, har hun ikke sko på. Hun ejer ikke nogen. ”Hver gang jeg tænker på sko, kigger jeg på mine sultne børn. Og så bruger jeg pengene på mad og ikke på sko,” siger Regina Moru.

Information om..
Kirkelige handlinger
Fødsel
Dåb og navngivning
Konfirmation
Vielse
Navneændring
Dødsfald & begravelse
Mht. gravsted mv.
Bestilling af kirkebil
Nyttige Links
Kontakt præsten
Læs kirkebladet

Morgenandagten

Hør seneste Morgenandagt fra P2
Kirkebilen
Vi har i så­vel Nør­re As­min­drup som Vig sogn kon­sta­te­ret en så rin­ge ef­ter­spørg­sel ef­ter kør­sel med kir­ke­bi­len, at me­nig­heds­rå­de­ne har be­slut­tet at ned­læg­ge ord­ning­en.
Bru­ge­re, som måt­te ha­ve sær­li­ge be­hov for trans­port til og fra kir­ke­li­ge hand­ling­er hen­vi­ses til de kom­mu­nalt ad­mi­ni­stre­re­de flex­tra­fik­til­bud. Kir­ker­ne til­by­der dog fort­sat at be­tale for trans­por­ten mod en egen­be­ta­ling på 20 kr.