Artikelsamling
Hovedside for artikler » Fra kirkebladet ... » På vej mod Påske
På vej mod Påske
Påsken falder tidligt i år.
Den fastlægges efter den første søndag efter første fuldmåne (den jødiske månekalender).
Påsken handler om Jesu lidelse, død og opstandelse .
Jesu opstandelse er engangsbegivenhed. Den har hverken fundet sted før eller siden. Opstandelsen skal vi derfor hverken argumentere for eller imod, bevise eller modbevise. Det lader sig ikke gøre. Den tomme grav er heller ikke noget bevis. For det kunne jo være, som rygtet sagde at liget var stjålet. Opstandelsen skal forkyndes som det, der ikke kunne ske, og som der derfor ikke var nogen vidner til. Påskens budskab er et ord, ikke en kendsgerning på linje med f.eks. slaget ved Odden 1808. For det drejer sig om tro, og så kan man ikke insistere på det ene eller det andet. Det eneste ”bevis” er påsketroen, dvs. disciplenes og nogle kvinders overbevisning om, at den korsfæstede var opstået fra de døde.
Troens vilkår er ikke beviser, men tillid. Tillid til Gud.

Tillid til, at livet det er livet værd på af trods af tvivl og stort besvær, på trods af det, der smerter. Som et citat, der tillægges Søren Kirkegaard, men som er essensen af en tankerække i hans skrift, Sygdom til døden, siger: “At vove, er at miste fodfæstet et øjeblik - ikke at vove er at miste sig selv.” Det at miste fodfæstet et øjeblik - er ikke en tillid, vi selv kan fremtvinge. Den er Guds gave gennem Guds ord og Guds ånd. Tro og fornuft lever og ånder i forskellige rum. Og bevæger de siger ud over deres grænser, så bliver tro til fundamentalisme og fornuft til tro. De eneste “beviser” troen kan fremlægge, det er de syner, kvinderne og disciplene oplevede efter Jesu opstandelse: kvinderne - den tomme grav: disciplene – Jesu tilsynekomster.
Denne tro er kirkens fundament fra den første kirke og til nu. Og denne tro har digtere og malere har sat ord og billeder på som f.eks.

Grundtvig
i salmen: Som forårssolen morgenrød stod Jesus op af jordens skød med liv og lys tillige; derfor, så længe verden står, nu efter vinter kommer vår, livsalig i Guds rige.
Maleren Arne Haugen Sørensen har i flere af sine religiøse billeder malet opstandelsesmotivet f.eks.
i alterbilledet i Skelager kirke – en moderne kirke ved Århus.
Det forestiller en lille menneskeskikkelse i klare farver, der stiger op fra den tomme grav for at gå op i Guds vældige hænder, der åbner sig.
Skal billedet følges af ord, kan det være i form af den lovprisning, som lyder ved et menneskes dåb og ved et menneskes kiste : ”Lovet være Gud, Vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”
Lovprisningen omkranser vores liv. Den lyder ved dåb og ved begravelse.
Det løfte om Guds nærvær, som Gud gav os i dåben, sættes ikke ud af kraft ved døden. Det gælder fuldt ud, selv om vi som mennesker møder vores grænse her. Døden er menneskets grænse, ikke Guds. Som digteren – Sten Kaalø – forkynder: Påskemorgen stod du op, du kan ikke bindes, gravens sten er ikke nok, og døden overvindes. Hver gang jeg syns jeg ku´ helt la´ vær´ at være, står du her med livets nu, Jesus, du min Herre.

Alterbilledet
Når man ser alterbilledet, indser man, hvilken underfuld historie, det forkynder om glæde og håb på trods. Om døden og graven, men også om menneskesønnen, Kristus, der blev oprejst fra de døde af Guds skaberhænder - som også vi og dem, vi har mistet, engang skal opstå i Guds rige, som er dér, hvor Gud er. Om det er Kristus eller et menneske, der står dér i Guds hænder - det kan man ikke se. Det bliver til ét og dermed til en anskueliggørelse af det håb, som påsken handler om. Håbet om, at døden ikke får det sidste ord. Det sidste ord får Gud.
Det håb gjorde, at kvinderne igen fik munden på gled. Det håb gjorde, at maleren igen fik penslerne på gled. Hvor ethvert menneskelig håb er ude, hvor kun forvirring og uro er tilbage, rejser Gud med sin skabermagt
et nyt og stærkt levende håb! Det gør Gud i dag, som han gjorde det dengang i påskemorgenrøde!
Når det sker, kan et menneske, kan vi, vende os mod livet og gribe øjeblikket og glæde os over det, også med dets dystre sider: sorg og smerte. Da er det også muligt med stor ro at tage afsked med det, når den tid kommer. Glædelig påske.

Henning Hansen
Information om..
Kirkelige handlinger
Fødsel
Dåb og navngivning
Konfirmation
Vielse
Navneændring
Dødsfald & begravelse
Mht. gravsted mv.
Bestilling af kirkebil
Nyttige Links
Kontakt præsten
Læs kirkebladet

Morgenandagten

Hør seneste Morgenandagt fra P2
Kirkebilen
Vi har i så­vel Nør­re As­min­drup som Vig sogn kon­sta­te­ret en så rin­ge ef­ter­spørg­sel ef­ter kør­sel med kir­ke­bi­len, at me­nig­heds­rå­de­ne har be­slut­tet at ned­læg­ge ord­ning­en.
Bru­ge­re, som måt­te ha­ve sær­li­ge be­hov for trans­port til og fra kir­ke­li­ge hand­ling­er hen­vi­ses til de kom­mu­nalt ad­mi­ni­stre­re­de flex­tra­fik­til­bud. Kir­ker­ne til­by­der dog fort­sat at be­tale for trans­por­ten mod en egen­be­ta­ling på 20 kr.