Danmarks kirker – Nørre Asmindrup

I forbindelse med den igangværende restaurering af Nr. Asmindrup kirke har jeg fundet det nærliggende at fortælle lidt om vores gamle sognekirkes historie - dens historie har pastor Knud Aarup, der var kapellan i Vig­Nr. Asmindrup pastorat 1930-48. iøvrigt be­skrevet i sin bog »Kirken med de seks Præ­stegaarde«.
 

Sognepræst Henning Hansen, november 1986

1100-tallet
Ifølge Nationalmuseets ældste indberetninger for Nr. Asmindrup kirke er den opført i be­gyndelsen eller midten af 1100-tallet - altså ca. 850 år gammel. Muligvis er dét en af de ældste eller måske den ældste stenkirke i Ods Herred. Byggematerialet er kvaddersten, dvs, kampesten, der er hugget i firkantede blokke.

Murene er kassemure, dvs, to murede vægge med ca. én meters mellemrum, som er fyldt op med utilhugne sten. Og for ca. hver meter er dette fyld overhældt med et ret tykt lag kalk som bindemiddel.

Den oprindelige kirkebygning var væsentlig mindre end den nuværende.

Den bestod af romansk kor og skib. (Romansk stil: karakteriseret af runde buer over vinduer og døre, tykke mure med store flader under små, højtsiddende vinduer, som grundplan et næsten kvadratisk kor, og et væsentligt bredere og længere skib). Koret og skibet var dækket at et fladt bjælkeloft. Gulvet, der lå lavere end det nuværende, bestod af kampesten, som var dækket af et lag af stampet ler og kalk, I koret var der tre usædvanligt lavtsiddende romanske vinduer. I korets nordvæg er et af disse endnu bevaret, I skibet har der sandsynligvis været to tilsvarende vinduer - et mod syd og et mod nord. I skibet var der endvidere to døre. En mod syd for mænd. Og en mod nord for kvinder. Koret var adskilt fra skibet med en mur, og en dør i muren forbandt de to rum.

13-1400-tallet
Under indflydelse af den gotiske kirkearkitektur, der opstod i Frankrig i 1200- tallet, og som bla. er karakteriseret af de spidse buer over vinduer og af hvælvinger, ombyggedes og udvidedes mange af de romanske kirkebygninger - her iblandt Nr. Asmindrup - i 13-1400-tallet. Ombygningen og udvidelsen af Nr. Asmindrup kirke foregik sandsynligvis i flere etaper. I den oprindelige romanske kirkebygning blev ydermurene i koret og skibet bygget højere. Det flade bjælkeloft blev afløst af de nuværende murede, firdelte ribbehvælvinger. Østvinduet i koret blev tilmuret og udvendig dækket af en støttepille, der skulle være med til at bære hvælvingerne. Muren mellem koret og skibet blev revet ned, og korbuen blev opført af munkesten. Norddøren blev tilmuret og erstattet af et mindre vindue. Og to nye tilbygninger blev opført. Våbenhuset, der blev opført af kampesten.

 

Og tårnet, der blev opført af munkesten. Omkring 1450 blev skibets to hvælvinger samt korbuen udsmykket med kalkmalerier. De blev imidlertid - sandsynligvis efter refor­mationen (1536) - kalket over. I 1892 blev de afdækket, men da man ikke havde de nødvendige økonomiske midler til restaurering, blev de atter kalket over.

1900-tallet
På grund af manglende vedligeholdelse begyndte Nr. Asmindrup kirke at forfalde lidt efter lidt i løbet af 1700-tallet. Kirken var som mange andre af datidens landsbykirker på daværende tidspunkt kommet i privat eje. Og de private kirke- ejere var vel ofte mere interesserede i at anvende den opkrævede kirketiende til andre formål end til vedligeholdelse af kirkerne. I begyndelsen af 1800-tallet var forfaldet så vidt fremskredet, at kirken nærmest henlå som ruin.

 

Omkring 1817 var tårnet således så forfaldent, at det måtte rives ned. Og nogle få år senere truedes koret også af nedrivning. Kirken var nu ikke mere i privat eje, men hørte ind under det kgl. odsherredske gods. Men bla. på grund af statsbankerotten i 1813 var dets midler begrænsede til vedligeholdelse af de forskellige kirker, som det havde ansvaret for.

 

Tilsyneladende havde man helt opgivet at gøre noget ved Nr. Asmindrup kirke. Således anvendtes der i 1820 2000 rigsdaler til reparationer af godsets andre kirker, men intet til Nr. Asmindrup. som var mest forfalden. Endvidere havde man tilsyneladende ingen planer om at bygge et nyt tårn. Da man rev tårnet ned, tilmurede man nemlig åbningen ind til skibet og det var udelukkende et initiativ fra sognets beboere, der i sidste øjeblik reddede kirken fra fuldstændig ruin og nedrivning. Herom skriver Knud Aarup:

 

»Året 1824 kom imidlertid til at betegne et vendepunkt i Nr. Asmindrup kirkes historie. Da statsmyndighederne havde svigtet fuldstændigt, rejste sognets folk sig til værn for kirken«.

 

Under biskop Fr. Münters visitats i Vig, hvor tre repræsentanter fra Nr. Asmindrup sogn var tilstede, anmodede disse biskoppen om at få kirken istandsat. Og deres anmodning blev taget til efterretning. Og det resulterede i, at koret samme år blev repareret. Tre år senere, i 1827, blev det nuværende târn opført. Og i årene 1838 og 1856 og 1858 gennemgik kirken gennemgribende restaureringer. Men uden denne aktive indsatsfra sognets side, ville vi uden al tvivl ikke have haft vores gamle sognekirke i dag. Som Knud Aarup skriver:

 

»Man mindedes i 1927 hundredåret for tårnets opførelse ved nogle oplysende bladartikler, og det var godt, at jubilæet blev husket. Men der havde egentlig været anledning nok til at holde en stor takkefest i taknemmelig erindring om det år, da kirken notorisk blev reddet fra fuldstændig tilintetgørelse«.


2000-tallet
I dette århundrede har følgende tilbygninger og restaureringer fundet sted:
Bygningen af sakristiet 1933. Restaurering af kor og alterparti 1952. Maling af kirkestolene 1958. Opførelse af det nye orgel 1982. Og i forbindelse med placering af orgelet midt i tårnrummet blev kirkestolene i tårnrummet fjernet, og der blev lagt nyt murstensgulv i både tårnrummet og midterskibet.

Klik her for at læse om kirkens inventar

​

​