Årets kirkelige højtider

ADVENT & JUL

Advent er forberedelsen og julen den store fest for Jesus' fødsel. I julen fejrer vi, at Jesus kom til verden. Juleevangelierne fortæller om en meget menneskelig og alligevel guddommelig fødsel.

​

Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden

Advent kommer af 'Adventus Domini' (latin), som betyder 'Herrens komme'. Kristendommens advent handler om forventning og forberedelse til den store julefest, hvor det er Gud selv, der kommer til verden gennem Jesus´ fødsel.

​

Santa Lucia

I december går børnene optog og synger om at bære lys i mørket lige som Lucia. Luciadag er oprindeligt en fest for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn betyder 'lys'. I Danmark er traditionen med dens lys og sang blevet en del af adventstiden, og hvert år går børn Luciaoptog i skoler, børnehaver, kirker, på plejehjem og mange andre steder

 

Juleaften 24. december er julens højdepunkt for de fleste af os. Juleaften er den dag, hvor flest danskere går i kirke, men dagen blev først i 1992 officiel gudstjenestedag.

​

Juledag 25. december, er ifølge traditionen Jesus’ fødselsdag. I de fleste lande er det den dag, man fejrer jul, og dagen regnes for en af verdens største festdage. Nåede du ikke i kirke juleaften, er der også i folkekirken endnu en chance for at synge julesalmer, høre juleevangeliet og en juleprædiken julemorgen.

​

Anden juledag 26. december, er folkekirkens eneste officielle martyrdag. Fra den tidligste kirke er det nemlig dagen for Sankt Stefan. Han var ifølge Det Nye Testamente (Apostlenes Gerninger 7) den første, som blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.

​

​

HELLIGTREKONGER

Helligtrekonger 6. januar markerer, at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Traditionelt betyder dagen også, at julen er forbi. 

 

Julen varer lige til Helligtrekonger

Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den alligevel helt til helligtrekonger. Hvis du vil følge gammel skik, skal du først pynte op til jul umiddelbart før juleaften og så vente med at jule af til helligtrekonger. På helligtrekongersaften d. 5. januar er det så tid at spise julesmåkagerne op, tænde det trearmede helligtrekongerslys og måske spise kongekagen.

​

FASTELAVN

Fastelavnssøndag falder syv uger før påske og har traditionelt været dagen, hvor man kunne spise og feste igennem før de 40 dages faste, som forbereder påsken.  Siden reformationen har der ikke været krav om egentlig faste op til påske i folkekirken. Derfor har fastelavn heller ikke haft den samme betydning. Men dagen er igen blevet en lille festdag i kirken. Mange kirker holder familiegudstjeneste og indbyder børnene til at komme udklædte. Det er også blevet almindeligt at spise fastelavnsboller sammen og slå katten af tønden efter gudstjenesten

​

Om fasten

Fasten er perioden mellem fastelavns søndag og påskeugen, syv uger eller cirka 40 dage, ligesom de 40 dage Jesus opholdt sig i ørkenen for at forberede sig på den mission, som endte med hans korsfæstelse og opstandelse i påsken. I folkekirken handler fastetiden aldrig om at sulte, men om at forberede sig til påskefesten.

​

PÅSKE 

Påsken er den største kristne højtid og en grundfortælling i vores kultur. Den handler om livets store spørgsmål og om nære menneskelige erfaringer – håb, forsoning, tilgivelse, fællesskab, tro på livet, men også svigt, ensomhed, lidelse og død.

​

STORE BEDEDAG

Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter påske.
I dag forbinder mange dagen med varme hveder og konfirmationer, men dagen var oprindeligt tiltænkt bøn og faste.

 

Bededag siden 1686

Dagen, som oprindelig hed ekstraordinær, almindelig bededag, blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger fra Roskilde. Han fik i løbet af sine to første år som biskop indført hele tre faste og bededage, men der er altså kun den ene tilbage i dag. Dagen blev indvarslet allerede aftenen før, når kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Alle skulle faste, indtil gudstjenesterne var afsluttede, og i øvrigt afholde sig fra arbejde.

​

KRISTI HIMMELFART

Kristi himmelfarts dag fejres 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Den falder altså altid på en torsdag, tidligst 30. april og senest 3. juni. Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus steg til himmels 40 dage efter sin opstandelse.

 

Jesus forlader verden som menneske

Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus´ liv på jorden. Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen efter opstandelsen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade verden som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen.

​

PINSE

Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste. Det betyder den halvtredsindstyvende og refererer til, at pinsen falder 50 dage efter påske. Pinsen er festen for Helligåndens komme. Her fejrer vi, at Helligånden, som er Guds ånd, kom til verden og skabte tro, håb og fællesskab blandt mennesker.

 

Kirkens fødselsdag

Pinsen er helt centralt for den kristne kirkes begyndelse, for da Helligånden kom til disciplene, blev de sendt ud i verden for at dele deres tro på Jesus med alle. Som tegn på, at de havde fået Guds ånd, begyndte de at tale og forstå alle sprog. Det blev begyndelsen på de første kristne fællesskaber, menigheder. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødseldag.

​

TRINITATIS

Trinitatis betyder treenighed, og trinitatistiden begynder søndag efter pinse og varer lige til advent.  Trinitatis er den treenige Guds tid og har den grønne farve, som symboliserer håb og vækst i kirken.Trinitatis søndag er en lille kirkelig festdag for treenigheden:  Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Gennem vinterens og forårets mange højtider bliver begivenheder knyttet til Gud som skaber, som Guds søn og som Helligånd fejret hver for sig. Trinitatis søndag markeres enheden af Gud Fader, Søn og Helligånd.

Derpå følger trinitatistiden hen over sommeren og efteråret. Den kaldes kirkens hverdag eller det festløse halvår. Afhængig af påskens placering er der omkring 25 trinitatissøndage. Trinitatistidens farve er grøn, der i kirken symboliserer håb og vækst.

 

Sankt Hans' traditioner

Bål, hekse, troldtø, magi & Midsommervisen

​

ALLE HELGEN

Ved Allehelgen mindes vi de døde. Allehelgen falder altid første søndag i november. Det er en søndag til minde om de døde, både dem vi selv har mistet og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer. 

 

Vil læse meget mere om alle disse højtider og traditioner
- kan du læse videre på folkekirken.dk